5 Maj

Hej Hej!

Her i Tokyo nyder vi Golden Week. Var et smut i Kamakura i går. En rigtig hyggelig tur, som endnu bekræfter at man nemt kan komme værk fra Tokyo’s hektiske områder og ud til mindre befolkede områder. Vi gik turen til Shinagawa station. En af de største stationer her i Tokyo hvorfra de større toglinier ud af Tokyo går  fra. Vi skulle med JR  Yokosuka Line. På vejen mødte vi Lise og hendes søn Peter, samt mange andre der skulle ud og nyde fridagene. Vi kom 5 minutter før toget gik, vi kørte bla. igennem Yokohama og andre små byer. Heldigvis var det experss toget. De lokale stopper HELE tiden. Turen til Kita Kamakura tog godt. 3 kvarter. Vi gik ca. 10 min fra. stationerne og op til det første tempel. Som i kan se på billederne er det meget naturen og Japaneren ligger vægt på. Deres templer er ikke storslåede som fx. i Thailand og Indien. Men vi har jo heller ikke set så meget endnu. Til gengæld er deres haver og naturen omkring virkelig smuk og grøn.

Efter første tempel gik vi videre af en sti op mod en park som vi skulle igennem for at komme til  “big buddha”. Det viste sig at være noget af en klatre tur. Mig i mine ballerinasko! Skønt! -kom til at tænke på sangen “et skrid frem og 2 tilbage til hvor fra vi kom lige før…..” Nå men halvvejs igennem parken, holdt vi hvil, mødte Jakob fra den danske ambassade, købet en pind med 3 underlige boller på, som alle Japanerne stod i kø for at få. Viste sig at være noget mærkelig ris artig klamt konsistens kogt i soja og med lidt sennep på. Den måtte liiiiiige sniges ned i skraldepanden kort efter. -viste sig at det behøvede jeg ikke at have gjort. Store ørne flokkedes om stedet og 2 gange så vi maden blive revet ud af hånde af små børn, når ørnene dykkede ned efter det. Meget imponerende og lidt vildt!

Nå men vi fortsatte den mudrede tur op og ned i en time endnu, og endte med at komme ned til indgangen til The Big Buddha” Så kunne vi godt se at det var Golden Week i Japan. Der var ca. halvdelen af Danmarks befolkning i kø uden for. Nå men man må jo indordne sig. Og faktisk tog det ikke ret lang tid før vi var inden for.

Derefter gik vi turen ned gennem den lille “sommer by” hvor der var mange små butikker med kunsthåndværk, batik, lys, softice, smykker, osv. Sluttede ved stranden som var godt fyldt op. Sandet er mørkt og selve stranden var ikke noget særligt, men hvem ved. Hvis det er her vi skal flygte hen fra Tokyo i August når der er 42 grader og over 100% luftfugtighed, så der det helt fint.

Dog fik vi lidt andre tanker da vi skulle hjem med toget til Tokyo. Vi droppede den første 1000 meters kø til lokalbanen. Gik ca. 20 min. op til hoved stationerne hvorfra vi skulle tage toget til Tokyo. Prøvede at komme i en af køerne klar til spurte ind når toget kom. Foran os hel veje  ned af parronen stod folk i pæne lige rækker, men i det sekund toget rullede ind og dørene åbnerne, tog fanden ved de gamle damer osv. Alle masede og skubbede, Lasse som var foran Michael blev skubbet så voldsomt at hans ene ben kom ned mellem toget og skinnerne, heldigvis hev Michael ham og  vi blev alle 3 skubbet kraftigt ind i kupeen. Lasse havde ondt i benet, men det var heldigvis ikke alvorligt. Jeg kiggede tilbage og folk blev mast ind ad døren indtil den lukkede. Så stod vi der, glade for at vi alligevel er  lidt højere end de fleste, så vi kunne få vejret. - Phyyyy! - Så ved nærmere eftertanke er det måske ikke det vi gider på en meget varm sommer dag…. Så hellere nyde vores tag terrasse hvor jeg i dag har fået givet møblerne olie så nu mangler vi bare en grill!

Knus fra os alle 3! - Lasse, Lotte og Michael