Så er det 2010, og vi er påbegyndt vores sidste år her i Tokyo. Er lidt vildt at tænke på at Lasse og jeg er hjemme i København igen om 5 måneder. Vi glæder os selvfølgelig til at komme hjem til familie og venner, men det er bestemt også med vemod at vi skal sige farvel til gode venner her i Tokyo og et spændende liv i Japan.
Vi havde en super dejlig og spændende tur til Australien. Fik set en masse, men det er jo et kæmpe land og vi kunne jo godt have brugt et par uger mere. Lasses højde punkt var da han og Michael var nede og dykke for første gang på Great Barrier Reef. Så var han solgt! Jeg syntet Sydney er en magisk by, og så var det helt fantastisk at stå ude midt i Australiens røde sand og kigge op på Uluru!
Januar og Februar her i Japan er de koldeste måneder på året. Temperaturen ligger fra 2-3 grader om morgenen men kan sagtens snige sig op op 15 grader iløbet af dagen, når solen skinner. Og det gør den 9 ud af 10 gange. Det er fantastisk at stå op kl. 7 hver morgen og solen er fremme. Om aftenen bliver det mørkt kl. ca 17 lige for øjeblikket, så vi har længere og lysere dage end hjemme i Danmark, og vi vi IKKE bytte.
Lasse knokler i skolen. Vi har valgt at bytte Lasses ekstra undervisning i Engelsk ud med ekstra timer i dansk. Nu skal han up to date med det danske sprog, så han kan komme hjem i 8 klasse efter sommerferien og være med. Han er også begyndt igen på Basketball 2 gange om ugen. Idag har de deres første kamp mod British School, så jeg skal ned og heppe. Lasse er 1,82 cm høj, så han har chancen for at lave nogle point!!!!Han glæder sig meget til at komme hjem til Danmark. Der bliver forhåbentlig mere tid til at “hænge ud” med vennerne efter skole og pleje det sociale. Her i Tokyo er Lasse først hjemme kl. 16:30 2 dage om ugen, 17:30 1 dag og klokken 15:30 de sidste 2 dage. Så der er ikke meget tid ud over skole og lektier.
Michael har haft en del rejse aktivitet, men er nu hjemme de næste 3 uger. I sidste uge var han i Beijing igen. I kan se nogle af billederne på Flickr her på siden.
Vi skal flytte ud af lejligheden her den 31 maj hvor vi sender hele vores habengut hjem til Danmark. Så vi er på udkig efter en ny lejlighed hvor vi kan bo det sidste stykke tid. Lasse og jeg regner med at rejse hjem den 1 juli, men Michael skal blive indtil November.
Jeg er stadig i fuld gang på smykke skolen torsdag og fredag. På fredag skal jeg sammen med nogle af de andre elever på Tokyos største smykke messe. Var der også sidste år, og det er overvældende stort. Der er værktøj, diverse sten, og alverdens smukke smykkedesigns. Så der er masser af inspiration at hente.
Har været på Loppemarked i Setagaya med Marianne og Leia, og købt en masse gamle japanske ting. Og i Tirsdags var vi ude og melde os til en klasse i Te boks fremstilling. Det er en kasse af træ, beklædet med metal indeni. Udenpå er den polstret og så skal vi selv beklæde den med stof. japanerne brugte den i gamle dage og også nu til at opbevarer alt fra Te til Kimonoer eller mad.I kan se hvordan de ser ud på denne hjemmesidehttp://www.chabako.jp/english/newsENG.html
Så vi har været i Kamata og kigge på stof til at beklæde den med. Det kan både være gammel kimono stof eller nyt. Og det er svært at vælge.
På Tirsdag skal Lasse på skiferie med skolen til Nagano. Han glæder sig. Dette er 3 gang for ham, og de plejer at have de rigtig sjovt. Michael vil gerne på ski igen også, men jeg har ikke lyst, så han må finde nogle andre drenge at tage afsted med.
Nu vil jeg slutte. Sidder klar i mit løbe outfit og vil cykle op til Kejser paladset og løbe en tur.
Mange knus fra Lotte, Lasse og Michael.


